Posts Tagged Geografi

Kort til biosfæren

Med Atlas of the Biosphere kan dem af os der har det bedst med at få billeder få præsenteret en lang række data økosystemer, vandressourcer, jordbrug og menneskernes socio-økonomiske betydning for planeten præsenteret som farvekoder på forskellige kort. Tjenesten har en lang række kort i en lang række kategorier, men lider lidt under af en del af kortmaterialet bygger på lidt ældre data (det er også en lidt ældre hjemmeside) – når det er på nettet forventer vi jo at tallene er fra i formiddags!

atlasofthebiosphere 300x230 Kort til biosfæren

Jo mørkere grøn jo bedre landbrugsland. Tal fra 2001. Gad vide hvad global opvarmning betyder for nye tal?

Undervisningsbrug: At navigere rundt i kortene er nok en lidt for svær øvelse for de fleste elever i folkeskolen, men der er masser af kortmateriale der kan bruges i både geografi og samfundsfag. For de mere avancerede elever kan man hente data som kortene er tegnet ud fra og bruge dem sammen med andre korttjenester som Google Maps og Bing Maps.

, , , ,

No Comments

Menneskets udbredelse

Ovenpå pinsen må vi hellere starte blødt ud med en lille hyggelig tjeneste. Den tilbyder en lille interaktiv gennemgang af menneskets udvandring fra Afrika og spredning i hele verden. Der er tale om et ret linært forløb med hver kapitel i historien indeholder muligheder for at læse nærmere om tidsperioden og visse perioder giver muligheder for ekstra informationer om for eksempel klimaforhold. Der er naturligvis også en tidslinie med, så man kan følge med hvor langt man er kommet og for alvor kan opleve hvordan der sker mere og mere på kortere og kortere tid.

journeyofmankind 300x178 Menneskets udbredelse

Undervisningsbrug: Siden er en god måde at få et hurtigt overblik over menneskets udbredelse til planeten og kan både bruges som del af et lille selvstændigt forløb eller brug det i forbindelse med klimaundervisning til at vise hvordan klimaet har haft indflydelse på mennesket vandringer.

, , ,

No Comments

Spil din færdighedstræning

Udover at være et sjovt spil på ordet Academic og Arcade, er Arcademic Skill Builders en hjemmeside med en lang række små træningsspil. Der er primært spil til matematik, men også flere sprogspil (til engelsk) og geografispil. Alle spillene er ret simple og af typen “løs opgaven for at rykke videre frem”, men er flot lavet og kører fint i browseren.

Alle spillene kan styres med musen, hvilket gør det oplagt at spille på en interaktiv tavle eller en trykfølsom overflade, men flere af spillene kan også styres med tastaturet.

Det er muligt at spille op til fire spillere, men man kan naturligvis også spille mod computeren. Det sjove er at man kan lave enten offentlige spil (som alle der er online kan være med til) eller private spil med et kodeord. Der kræves ingen registrering – man skriver bare sit navn og så er man i gang.

skillbuilder 300x171 Spil din færdighedstræning

Mudbike-racing med brøk-stykker. Der er på den måde ingen sammenhæng mellem spillet og det der øves, men derfor kan det stadig være sjovt - især hvis man spiller mod naboklassen...

Undervisningsbrug: Udover at det er oplagt at bruge spillene til elevernes individuelle træning er det også oplagt at spille mod hinanden i et privat spil – eller man kan arrangere en konkurrence mellem flere klasser eller grupper der står ved hver deres interaktive tavle og kæmper sammen mod de andre klasser eller grupper.

http://www.arcademicskillbuilders.com/

skillbuilder2 300x218 Spil din færdighedstræning

Geografispil. Hop hen til landet som hovedstaden hører til - desværre på engelsk - her er svaret selvfølgelig Denmark...

, , , ,

No Comments

Få kunsten på kortet

Korttjenester er virkelig ved at vinde indpas og der kommer hele tiden nye spændende tjenester – en af dem er Geo Coded Art. Med Geo Coded Art præsenteres kunst i en hel ny sammenhæng på nettet – nemlig efter hvor motivet er malet. Siden er en simpel mashup med forskellige malerier med geodata, hvilket betyder de kan præsenteres i et kort (endda valgfrit mellem Google Maps og det lidt mindre udbredte men bestemt ikke dårlige Bing Maps).

Når du således vælger at se på malerierne ud fra kortet kan man hurtigt skabe sig overblik over andre malerier fra samme område og ved at zoome ud (eller ind) øge (eller begrænse) udbudet af malerier.

geocodedart 300x223 Få kunsten på kortet

Zoom rundt på kortet og se hvorfra motiverne på malerierne stammer. Kommer man længere væk samles nålene i klumper og et tal angiver antallet af malerier.

Undervisningsbrug: Siden er oplagt som indgang til projekter både i historie og billedkunst, men indeholder desværre kun to danske malerier. Man kunne sikkert også bruge siden i et tværfagligt forløb hvor også geografi indgik.

, , , , , ,

1 Comment

Tegn på kortet

Med Scribble Maps kan man hurtigt lave sine egne kort-mashups ved at tegne på og placere objekter ovenpå kort fra for eksempel Google. Med programmet kan man, afhængig af den valgte korttype, søge på steder og ruter og få disse tegnet ind på kortet, sætte nåle i forskellige steder, tegne figurer, skrive tekster og indsætte billeder på sine kort. Man kan vælge forskellige kort. Udover Googles udemærkede kort er der også andre kort, for eksempel Open StreetMaps og endda et stjernekort over nattehimmelen. Kortene kan gemmes og hentes som KML-filer og importeres ind i Google Earth og andre programmer der understøtter KML.

Systemet findes endda i hele to gratis udgaver – Scribble Maps og Scribble Maps Pro. Forskellen på de to ligger i mængden af funktioner og muligheder og selvom en pro-udgave også plejer at tilføje krav om betaling er det (endnu) ikke et krav i Scribble Maps Pro. I Pro-udgaven kan man registrere sig som bruger og lettere holde styr på sine kort, mens man i den knapt-så-pro kan kodeordsbeskytte sit kort og dele kodeordet med dem der skal lege med (man undgår altså helt bøvlet med brugernavne og den slags). Rigtig interessant i Pro-udgaven er det at man også kan importere kortplaceringer via regneark og at man kan hente geospatiale data i formatet SHP og dermed let hente figurer ind på kortet.

De fremstillede kort kan også embeddes i andre hjemmesider, blogs og snart SkoleIntra (så nu skal Carsten igen på ekstraarbejde).

Uddannelsebrug: Den store fordel ved Scribble Maps er at det er meget let at bruge. Det er i forvejen til mulighederne i Google Earth meget nemt og intuitivt at tegne sine egne tilføjelser til kortet. Det betyder at det er forholdsvis let for eksempel at bruge kortet som præsentationsplatform og tilføje forskellig viden – som en dyrearts udbredelse eller frontlinierne i en krig med markeringer og små tekster.

, , ,

1 Comment

I Marco Polos fodspor

Tjenesten The Full Wiki kombinerer Wikipedia-opslag med Googles korttjeneste, således at artiklerne fra Wikipedia gennemgås for geografiske referencer og viser disse direkte på verdenskortet. Samtidig bliver det muligt at navigere i artiklen ved at bruge kortet: ved at klikke på markeringerne af geografiske steder hopper visningen af artiklen til det sted hvor dette område er beskrevet.

The Full Wiki

Her er det et opslag på Marco Polo der gør det at følge hans rejser såvel på kort som i artikel.

Udover at give mulighed for at se opslagene vist som en kombination af opslag og kort kan man på hjemmesiden også få vist sine opslag som emnetræ. Tjenesten udbydes desværre kun på engelsk.

Undervisningsbrug: Det er oplagt at bruge tjenesten til at se på fænomener som har en geografisk udbredelse. Helt oplagt er i denne sammenhæng ting som opdagelsesrejsende som vist i eksemplet ovenfor eller naturfænomener som jordskælv og orkaner – prøv for eksempel at slå Marco Polo eller Hurricane Katrina op på The Full Wiki.

, , , , , ,

No Comments

Statistik på den grafiske måde

Selvom Danmarks Statistik er kommet godt med efterhånden er det dels ikke helt let at bruge og dels primært danske tal. På Gapminder tilbydes en lang række statistiske data og de præsenteres i et grafisk interface der gør det let at følge de tal man interesserer sig for.

logo gapminder Statistik på den grafiske måde

Her kan man hurtigt sammenligne ting som indkomst og co2-udledning eller levealder og fødselsrater eller… alle talmaterialerne kan kombineres så der er nærmest ikke grænser for hvad man kan undersøge. Når man har valgt sine datasæt kan man afspille dem over tid og således følge en udvikling. Det er naturligvis også muligt at hente tallene som regneark og arbejde videre med dem, ligesom man kan dele sine grafer ved at sende dem som e-mails til andre.

Alt i alt en hjemmeside der er oplagt at bruge både i matematik, geografi og samfundsfag.

Sammenhængen mellem levealder og fødselsrate set over tid fra 1900 til 2007

Sammenhængen mellem levealder og fødselsrate set over tid fra 1900 til 2007

, , , ,

No Comments