Archive for category Pædagogisk debat

Sociale geolokationstjenester

Med det nye tiltag Facebook Places bliver geolokationstjenesterne bragt fra de teknologifascineredes (hvad enten det er hippe first-movers eller nørdede gadgetfanatikere) sluttede kreds og ud til de mange der i forvejen bruger Facebook fra deres mobil. Tjenesten er godt nok endnu ikke åbnet i Danmark, men det er kun et spørgsmål om tid.

Som læser af denne blog har du muligvis læst om gps-legen geocaching, men her er kun tale om at man benytter sin telefons indbyggede gps til at lede efter den gemte skat. I modsætning hertil er tjenester som den kommende Places eller den allerede ganske udbredte Foursquare. Med disse tjenester er hele ideen at man tjekker sig ind på de steder man er og så kan ens venner se hvor man er henne. Places er i den forbindelse allerede blevet udskældt for at man kan “tagge” andre til at være samme sted som en selv (med mindre de har slået denne mulighed fra i deres Facebook-indstillinger – så lad hermed den opfordring gå videre). I Foursquare kan man, ved at være den der oftest tjekker ind på et sted, blive borgmester og man kan få forskellige badges (mærker – eller måske skal vi kalde dem duelighedstegn ligesom hos spejderne) som så fremgår af ens profil når ens venner kigger på hvor man er. Det handler altså om at dele sin fysiske placering i verden. For nylig skrev jeg lidt om Foursquare-konkurrenten SCVNGR, der udover at tilbyde det samme som Foursquare også giver mulighed for at man opretter sine egne udfordringer og ruter som så giver point og badges i det sociale geolokationsspil.

Udover at være et spil og ikke mindst en mulighed for at følge med i hvor ens venner befinder sig er disse geolokationstjenester også med til at udstille vores privatliv. På tjenesten WeePlaces kan man se et eksempel på de geodata som Foursquare ligger inde med – nedenfor ses for eksempel en hel del om min gøren og laden. Disse data kan – ligesom de mange øvrige data man frivilligt deler på tjenester som Facebook – bruges til en mere effektiv markedsføring og er således store penge værd for de tjenester der af samme grund stiller deres tjeneste gratis til rådighed. Dette skal man både selv som underviser være klar over, men det er også vigtigt at eleverne lærer og forstår dette som en del af deres undervisning.

Jeg tror dog fortsat man skal inddrage tjenesterne i det omfang man kan se at de kan bruges til noget undervisningsrelevant. Jeg har endnu ikke fundet på de gode ideer med hensyn til Foursquare (udover at man selvfølgelig kan have en konkurrence i klassen om at blive klasseværelsets borgmester og altså den elev der oftest er i klassen), men tjenester som SCVNGR giver masser af muligheder for at bruge geolokationstjenester til læring.

Er der andre gode måder at bruge geolokationstjenester på? Er det noget du allerede gør eller er der stadig et stykke før eleverne begynder at have værktøjerne til rådighed i deres telefoner? Kommentarer er velkomne.

Malte’s Checkins by WeePlaces.com.

, , , , ,

No Comments

God sommer…

Så er det igen på tide med en velfortjent sommerferie til alle eleverne. Lærerne har jo lidt kortere ferie, for der skal både evalueres et gammelt og planlægges et nyt skoleår. Her på IT Torvet holder vi også ferie fra de daglige opdateringer, for vi vil ikke risikere at I går glip af alle guldkornene mens i ferierer langt fra jeres hjemlige WiFi eller give jeg uforvarende høje roamingafgifter fordi I bare må følge med på iPhonen fra Barbardos.

Vi vil dog ikke love at der slet ikke kommer nyt i løbet af ferien – ind i mellem falder man jo over en tjeneste eller en anden nyhed der bare må deles – som for eksempel nedestående video som jeg kom på sporet af via Ollie Bray. Selvom vi på IT-Torvet elsker gadgets og  online tjenester er det en god lille video at gå på sommerferie med. Lidt tanker om innovation og ikke mindst en reminder om at bruge det bedste værktøj til jobbet.

No Comments

Evaluering af digitale læremidler

Læremiddel.dk har i det indeværende skoleår haft travlt med at evaluere brugen af de ti digitale læremidler der blev udviklet i forbindelse med ITiF-satsningen. Det er kommet en større rapport ud af som ikke just er mandagslæsning. Heldigvis kan man skabe sig et hurtigt overblik over rapportens resultater og anbefalinger i de to første kapitler.

itifrapport 249x300 Evaluering af digitale læremidler

Blandt mange anbefalinger er at skolebibliotekarer og it-vejledere skal have større kendskab til ITiF-produkterne. Heldigvis kan dette for medlemmer af Danmarks IT-vejlederforening allerede i dag ske, da en af medlemsfordelene er at en personlig adgang til digitale læringsmidler fra Alinea, Condidact, Dansk E-lærinscenter og Gyldendal.

, ,

No Comments

Hvem chatter du med?

Hvordan sikrer man sig når man chatter? Hvordan kan man være sikker på at den man chatter med virkelig er den vedkommende udgiver sig for at være? Denne type spørgsmål er svære at svare på og kan let gøre forældre og andre voksne omkring vores børn nervøse for disse kommunikationsmuligheder.

De seneste år er der således dukket flere tiltag op der forsøger at gøre det sikrere at chatte. En af de organisationer der har været med længe er Medierådet, der blandt andet gennem arrangementerne Sikker Internet Dag har forsøgt at sætte fokus på hvordan man kan bruge nettet på en god og sikker måde ved at lære at begå sig fornuftigt når man surfer og chatter. På denne måde griber man problemet an ved at ville undervise og lære børnene at begå sig.

Der er dog også dukket løsninger på af en anden karakter. Løsninger der prøver at hjælpe til med “afsløre” den virkelige identitet på samtalepartneren. En af disse løsninger er Certified Kids, der kræver at man laver et “børnecerfikat” som man så kan bruge når man chatter. Børnecerfikatet udstedes gennem skolen, der således kommer til at stå som garant for identiteten. En anden og lidt simplere løsning er Chatpas fra Programdatateket/VIA og som bruger UNI-login til at identificere brugere. Her er det igen skolen der kommer til at stå som garant for identiteten som værende enten lærer, elev, studerende og så videre. Svagheden ved disse løsninger er lige så tydelig som det besnærende ved at bruge dem. Det er en let løsning, men det svarer til at sætte hegn mellem fortov og vej. Børnene lærer ikke at begå sig på nettet men lærer at stole på en teknologisk løsning der ikke er mere sikker end den der udsteder certificeringen – og når det så går galt har barnet ikke lært gode vaner og regler for adfærd. Så måske er den gode løsning ikke et hurtigt kvik-fix men de gode råd fra Medierådet – selvom det kræver mere arbejde i klassen.

chatpas 300x180 Hvem chatter du med?

Chatpas - en let og besnærende måde at kontrollere identitet - måske lidt for let?

, , , , ,

No Comments

Faghæfte 48: It og medierkompetencer

Den 26. marts udkom det længe ventede faghæfte 48 “It- og mediekompetencer”, hvor man for første gang i 17 år får et samlet overblik over de it- og mediekompetencer, som eleverne forventes at have tilegnet sig, når de forlader skolen. Sammen med den revision af de faglige mål, der skete sidste år, er faghæftet med til at stille krav til brugen af it og medier.

I forbindelse med udgivelsen har Danmarks it-vejlederforening lanceret hjemmesiden www.faghæfte48.dk, der stiller en række gode ressourcer til rådighed for lærere og skoleledere i arbejdet med at inddrage it i undervisningen.

Blandt de mange ressourcer på siden er en lynintro til faghæftet som egner sig til hurtig gennemlæsning i et frikvarter og ligesom de øvrige materialer på siden frit må hentes og distribueres til skolens personale.

faghaefte48 Faghæfte 48: It og medierkompetencer

Faghæfte 48 er kun kommet i et foreløbigt layout, men giver stadig vejledning i brug af it og medier i folkeskolen

, , ,

4 Comments

Skabeloner som stillads for læring

At bruge it i undervisningen behøver ikke være en avanceret affære. Ofte kan man med små midler lave ret gode undervisningsforløb – også uden at investere i speciale undervisningsprogrammer. En af måder er at bruge de mange gratis tjenester som vi finder og skriver om her på siden. En anden er at bruge skabeloner. Jeg har tidligere skrevet om skabeloner til spil, men skabeloner kan bruges til meget andet end spil. Skabeloner er nemlig velegnede til at skabe rammen omkring og sætte fokus på det som eleven skal arbejde med.

Lad os for eksempel se på en talende bog. Med en talende bog kan eleven arbejde med tekst, lyd og billede til at skabe sin egen historie. Det kan være en allerede skrevet historie som eleven læser op så andre kan høre bogen fortalt eller det kan være en historie som eleven først fortæller og efterfølgende skriver ned – enten komplet eller med stikord og historien kan enten illustreres efterfølgende eller der kan være billeder i bogen som skal inspirere elevens historiefortælling.

Der er på ingen måde tale om noget nyskabende, men ideen er, at man ved at bruge helt almindelige værktøjer som kontorprogrammer, let kan skabe læringsforløb. Og som det kan ses kan en talende bog bruges på enormt mange måder. Den vedhæftede skabelon (som er til Power Point 2007) kan anvendes som den er eller kan tilpasses så læreren giver endnu flere stilladsbyggende rammer til elevernes arbejde.

talendebog 300x233 Skabeloner som stillads for læring

Skabelonen til den talende bog betyder at eleven ikke skal tænke på at lave navigation til bladring, start forfra og til at stoppe lyden. Skabelonen kan udvides med en færdig historie, stikord eller billeder til inspiration eller overskrifter på de enkelte sider.

Undervisningsbrug: Skabeloner kan bruges til mange ting i undervisningen. Ovenfor er en talende bog beskrevet, men man kan også hurtigt lave skabeloner der kan bruges til skriv-videre historier, stamtræer, leksikaopslag eller andre opgaver hvor man hjælper eleverne til at fastholde fokus ved at have nogle af rammerne på plads.

Skabelon til en talende bog (Power Point 2007)

, ,

No Comments

Maskinoversættelse – glæde eller forbandelse?

Danske elever snyder i deres opgaver ved at bruge Googles oversættelsesprogram. Det kunne man læse i Politiken søndag den 21. februar 2010. Men spørgsmålet er, om ikke det virkelige snyderi består i, at lærerne ikke lærer eleverne at bruge nye værktøjer på en ordentlig måde? Det er for mange desværre en rygmarsreaktion at blive forskrækket og ønske forbud, når en ny teknologi gør noget let og tilgængeligt, som før krævede en masse hårdt og måske kedeligt arbejde. Diskussionen kommer på den måde til at ligne den, man så, da lommeregneren gjorde sit indtog. Selvom lommeregneren nu er blevet en fast del af ethvert velassorteret penalhus, lærer eleverne stadig at regne, og selvom man i undervisningen i sprogfagene benytter sig af oversættelsesprogrammer, skal man naturligvis stadig lære grammatik og ordforråd. I øvrigt bliver det hurtigt en meget kortsigtet løsning hvis man kun fokuserer på Googles oversættelsesmuligheder.

babylon2 300x215 Maskinoversættelse   glæde eller forbandelse?

Som det kan ses er oversættelsesprogrammer langt fra fejlfri og der er masser der skal læres hvis de skal bruges fornuftigt.

Et spændende alternativ er desktopprogrammet Babylon. Babylon er ikke bare et oversættelsesprogram, men indeholder også direkte opslag i leksika (for eksempel wikipedia) og tilbyder således en del af det man normalt skal på nettet med en browser med for at finde. Desuden får man den lille feature at man kan klikke direkte på et ord, i for eksempel tekstbehandlingsprogrammet, og få det oversat. Brilliant! Programmet findes både i en gratis og en betalingsudgave, men jeg har ikke kunnet finde en oversigt over hvad jeg får ekstra ved betalingsudgaven.

babylon 300x270 Maskinoversættelse   glæde eller forbandelse?

Babylon er mere end oversættelse. Her er der ordet uddannelse der er slået op og udover en oversættelse til engelsk får man også en forklaring på ordet.

Undervisningsbrug: Elever har til alle tider ret til at blive undervist tidsvarende, og i stedet for at gribe til forbud og finde metoder til at afsløre snyderiet skal man hellere bruge kræfterne på at finde ud af, hvordan man kan inddrage den nye teknologi i undervisningen. Det er naturligvis en udfordring, men med oversættelsesprogrammer er det oplagt at undersøge, hvad de er gode til, og hvad de ikke kan bruges til. Prøv at lade eleverne maskinoversætte tekster og se hvem, der kan finde flest fejl eller prøv at finde ud af hvilke typer oversættelser, der går let, og hvor programmet kløjs i grammatikken. Ved at bruge programmerne i undervisningen viser man også eleverne, at man som lærer udemærket kender dem. Ved at lære eleverne om programmernes styrker og svagheder, undgår man også at have elever, der tror, at en maskinoversættelse altid er rigtig – for hvem har egentligt fejlet, hvis eleverne ender med at tro det?

, ,

4 Comments

Nu kommer det immersive legetøj

Avatar iTagDer har længe været små sjove eksempler på Immersive Computing hvor man ved hjælp af et computerprogram der via et webkamera genkender nogle tegn og symboler og genviser tingene på skærmen sammen med et digitalt lag. Prøv for eksempel at se på Mini Cabriolen på www.mini.de/webcam (man skal lige printe ud så man har noget at vise kameraet), eller kig på http://flash.tarotaro.org/blog/ for at se hvor meget der kan lade sig gøre med et webkamera og flash.

Disse teknologier har nok været meget begrænsede til dem med stærkt nørdede tendenser, men med den nye Avatarfilm og ikke mindst det medfølgende legetøj sker der noget. Matell har udviklet en serie actionfigures til filmen. Det er der såmænd ikke noget nyt i. Det nye er at hver figurpakke også indeholder et kort med et såkaldt iTag. Når man holder dette kort under webkameraet viser computeren en animeret 3D model af den figur man har købt – og man kan oven i købet ikke bare styre vinklen ved at dreje og vende kortet – man kan også trykke på en række symboler på kortet. Dette registreres også af computerprogrammet, der kvitterer med at lade den animerede figur udføre forskellige handlinger som at hoppe eller skyde.

Det interessante er i denne sammenhæng at man nu får teknologien ud over nørdstadiet og dermed får det til at være mere hvermandseje. Så glæder vi os til de første lærebøger der indeholder mulighederne for at vise og manipulere avancerede 3D modeller via webkamera og computer.

http://www.avataritag.com/#/howItWorks/

.

, ,

No Comments

Torvet på Uddannelsesforum 2009

dag startede årets uddannelsesforum som igen i år byder på Torvet. Her finder du links til de omtalte programmer (og lidt ekstra bonus). Først dog lige en lille og helt uredigeret video fra vores Bambuser-optagelse af dagen:

Gratis og lovligt på nettet

Slip kreativiteten løs

Værktøjer og tips der gør livet lettere

Udvid dit netværk

,

1 Comment

En ikke-konference

teachmeet09bett portrait whitebg En ikke konference

Under BETT i London blev der afholdt et arrangement af typen Teachmeet. Teachmeet er et række arrangementer hvor der stilles konferencefaciliteter til rådighed, men hvor deltagerne selv kommer med oplæggene. Deltagerne er så lærere der kommer for at fortælle og høre om gode erfaringer med inddragelse af it. Det hele er meget åbent og man melder sig til via en wiki – simpelthen ved at skrive sig på deltagerlisten.

Det er en fantastisk ide og det var på BETT opdelt sådan at man kunne deltage enten med et oplæg på op til syv minutter, et mikroindlæg på op til 2 minutter eller bare ved at være entusiastisk beskuer. På selve arrangementet blev der så trukket lod om oplæggene og ellers præsenteret løs.

Det kunne være spændende om noget tilsvarende kunne lade sig gøre i Danmark. Jeg har i de sidste tre år på Uddannelsesforum forsøgt med konceptet Torvet, hvor der blevet præsenteret gratisprogrammer og deltagerne har haft mulighed for at komme med oplæg. Desværre er listen af entusiastiske beskuere noget større end deltagere der ønsker at præsentere ideer eller oplæg.

Læs mere om Teachmeet her: http://www.teachmeet.org.uk

Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i løjerne i London, men kunne her fra Danmark følge med via Flashmeeting. Det betyder at man kan se den gemte udgave af mødet. Se hele forestillingen her. Udover denne mulighed for at deltage blev seancen også filmet og transmiteret live på http://www.ustream.tv.

No Comments